Nordjysk samarbejde
Overskrift 1
Fra Regionsmødet 2013
Overskrift 1

Referat fra fællesmøde i Nordjyske Samarbejde den 26 januar 2013

hos Fugleforeningen Skive Salling og Fjends

 

Formanden i hos Fugleforeningen Skive Salling og Fjends Villy Sørensen, bød velkommen til de fremmødte. Der var 7 foreninger ud af 11 som var mødt op.

Vi startede med bordet rundt.

Thy-Mors: De mister ikke aktive medlemmer, de havde en god udstilling, og så vil de gerne godkendes som forening i deres kommune, da det vil give dem nogle fordele omkring leje af lokaler osv.

Limfjorden: God udstilling med ca. 150 numre og de havde besøg af Kanarieklubben til udstillingen. De har pænt fremmøde til deres medlemsmøder, ca. 40-45 stk.

Nordvestjysk: Også de har pænt fremmøde til deres medlemsmøder, fin udstilling med ca. 145 numre. Man havde delt fribilletter ud til børn, men kun ifølge med en voksen.

Ringkøbing: God udstilling med 120-130 numre. Man tænker på at skifte navn i deres forening, da kommunen også har skiftet navn.

Hjørring: De havde desværre et underskud på deres udstilling, det skyldes manglende gæster og sponsere. De har ca. 80 medlemmer.

Jammerbugten: God udstilling,de omdelte flyers i alle postkasser til deres årlige udstilling.De havde søgt penge i Kommunens Distrikudvalg og havde fået det de havde søgt om. De har ca. 30 medlemmer, hvor halvdelen er aktive.

Skive: De har ca. 50 medlemmer, fin udstilling med gratis entre, de har fælles arrangementer med Thy/Mors, bl.a. fuglemarkedet, ture og foredrag.

Så var ordet næsten frit og her er nogle af de ting som der snakket om.

Hvad gøres der for at få nye medlemmer?

Kontingentet i de nordjyske foreninger ligger mellem 300 kr. og 400 kr.

Ved arrangementer i foreningerne giver medlemmerne mellem 20 kr. og 30 kr. for kaffen.

En anden forening vil arrangere en frit flyvnings voliere, hvor gæsterne kan komme ind i og evt. have en papegøje på skulderen.

Der er bred enighed om blandt de fremmødte foreninger, at LDF ikke støtter nok op om Lokalforeningerne og folk er frustrerede over at Skov og naturstyrelsen lukker fuglehandlere pga. ornitose.

Det fortælles at de test der laves, viser at antistofferne både beviser, om fuglen har eller har haft papegøjesyge. Dvs. at de ikke er entydige, da antistoffet er det samme uanset om sygdommen er i udbrud eller om fuglen har haft den.

Hvis fuglehandlere skal have en optegnelse over, hvem de har købt fugle af, risikerer vi så, at Skov og naturstyrelsen pludselig tager ud til private og tester?

Især PLL debatteres. Én fortæller, at PLL ikke fik ordentlig information om, hvordan han skulle forholde sig.

Folk efterlyser ensartede regler og retningslinjer i Danmark og bør vi som foreninger forlange af LDF, at de hjælper os med det.

Der tales om hvilken gavn lokalforeningerne har af LDF.

Forsikringen ved udstillingerne kommer hurtigt på tale. Flere mener, at den ikke er meget værd. Ringkøbing fortæller, at de selv har tegnet en rigtig god forsikring.

Lokalforeningerne har brug for at LDF står som deres talerør.

Dommerne vil koste op til 2500 kr. ekstra, hvis foreningen ikke er medlem af LDF.

Bestyrelsen i Fugleforeningen Thy og Mors blev på deres generalforsamling pålagt at finde ud af, om de skal blive i LDF.

Efter frokosten kom 4 personer fra LDF, formanden Jesper Møller Hansen, Næstformanden John Roed, Administrationsudvalget Anne Roed og Bogudsalg Carsten Christiansen.  Som I ved er Lissi gået ud af bestyrelsen , og den post har Erik fra Vest- Sjælland Fugleforeningen overtaget. Ringsalget har man taget hjem igen, og  Jesper og John håndtere den nu, men man søger en person som kan overtage det. Anne Roed har overtaget hjemmesiden sammen med en professionel. Ldf opfordre foreningerne til at sende deres logo ind, da de kan blive vist på forsiden af LDF´s hjemmeside. LDF tilbyder igen kønstest, 160kr. pr. stk.,  10 stk. 150kr. pr. stk., og det er kun fjer.

Forsikringen som foreningerne har i LDF vil blive lavet om i løbet af februar måned. Det betyder, at der kommer en ansvarsforsikring på ved udstilling og markeder med en selvrisiko.

LDF efterlyser personer som vil skrive pasningsvejledninger, man får 500kr pr vejledning som man kan bruge i bogsalget eller abonnement på Dansk Fuglehold. Hvis man har lyst til at skrive sådan en kan man sende en mail til formand@ldf-net.dk ,Jesper Møller Hansen. Jesper vil så forklare hvordan man gør.

Vi i, Fugleforeningen Skive Salling og Fjends, takker for en rigtig god dag.

Der rundsendes ny mail liste, da den nuværende ikke er opdateret.

Næste møde:

Jammerbugten 2014

Thy og Mors 2015

Referenter Lene Sørensen og Jette Andersen

Fra regionsmødet 2013
Fællesmøde 2012
 

Referat fra Nordjysk Fællesmøde

 lørdag den 21. januar 2012

6 deltagende foreninger: Fugleforeningen for Skive, Salling og Fjends, Fugleforeningen for Hjørring og Omegn, Jammerbugt Fugleforening, Fugleforeningen Limfjorden, Nordvestjysk Fugleforening, Frederikshavn Fugleforening.

Afbud fra: Mariagerfjord og Ringkøbing

Ikke hørt fra: Vesthimmerland og Thy-Mors

 

Bruno, FF:   Velkomst og en kort orientering om dagsorden, LDF mm.

Kort præsentation af deltagerne

Udveksling af gode ideer, nye initiativer mm.

Skive: Vi har holdt udstilling i - og med hjælp fra Jebjerg plantehandel i 4 år og har gode erfaringer med dette. En aften med spisning hvor bestyrelsen laver maden fik tilslutning af 40 personer. Undulataften med kage, man kan så skiftes, Kanarieaften, mm.

Hjørring: Vi mangler nye ideer og håber at få nogle med hjem i dag.

Jammerbugt: Ingen gode ideer

Limfjorden: Indsamling af sponsorgaver: vi sender et brev med en kort orientering om klubben, vores udstilling samt et medlemsblad og en besked om at vi besøger dem de nærmeste dage for at afhente evt. sponsorgaver. Dette gav sidste år 110 gaver/ penge værdi 8000 kr.

1 person har klaret dette. Udstilling: Børnefribilletter til skoler 1000 stk. blev udleveret pålydende 1 barn ifølge med 1 voksen. Vi tager normalt 10 kr. pr barn i entre v. udstillingen, vi laver en lille flyer/ reklame som vi får lov at ligge forskellige steder MC. Donald, City syd mm. Gevinster bliver brugt til amerikansk lotteri

Nordvestjysk: Hvert 2. år lejer vi en bus fra Skov og natur styrelsen, en NATURBUS, hvor vi kører ud i naturen for at se krondyr, bævere, fugle mm. Dette er et socialt arrangement og koster ca. 4200 kr. for en aften. 1. april, eller nærmeste lørdag, trailer-tur, vi kører i skoven og finder grene, skovbund og pynt til vores volierer, vi starter sommetider med rundstykker. QUIS aften. Deler folk op efter 1.2.3.4 så folk bliver sat sammen på en ny måde, herefter fuglespørgsmål. Præmie til vindere, gratis kaffe. Vi leverer gerne en kuvert med spørgsmål hvis det har interesse i andre foreninger. 1. møde i efteråret:

Voliere tur, grill, kaffe, f.eks. sidste år besøg i den Japanske have i Nees.

Udstilling: Fribilletter 1 barn og 1 voksen, børnehaver laver tegninger som hænges op på udstilling, billetpris udstilling. Børn 7-14 år 5 kr.

Frederikshavn F. Vi laver flyer som vores udstillingsplakat blot mindre (4 stk. pr A4). Når vi tegner annoncer til vores udstillingskatalog har vi som noget nyt, at deres annonce kan vises på storskærm, under udstillingen mod et tillæg på 100 kr. Vi prøver at gøre noget ekstra ud af en ny verdensdel hvert år, under udstillingen vi lavede i 2011 et hjørne med Sydamerika, som var pyntet op som en regnskov, med storskærm på 3x3 m. hvor der bliver fortalt om regnskoven og fuglene i Sydamerika. Næste år er temaet Australien.

Skive: Vores udstilling har gratis adgang.

Hjørring: Medlemsmøde med foredragsholder der melder fra i sidste øjeblik? Vi fik hjælp fra Bruno FF. Som hjalp med en ny: Søren Brøndum, som har et rigtig godt foredrag om indianerne i Peru.

Frederikshavn F. Vi har haft besøg af Niels Herping fra Århus fugle-forening. Et godt foredrag om en tur til Brasilien. Og i år et foredrag med Claus Nielsen. Til børn på udstillingen har vi en børnekonkurrence og et tegnebord samt et hjørne med kaniner. Det er vores opfattelse, at det er med til at holde længere på forældrene.

Limfjorden: Vedr. sponsor, annoncør kan betale med kontanter eller gaver. Lokalradio spiller musik som omhandler fugle og nævner vores udstilling

Herefter gik vi videre til en diskussion om LDF

Limfjorden: Godt vi har LDF som overordnet organisation, men vi hører ikke hvad de laver? Hjemmeside bliver ikke opdateret, der er debataften onsdag (formandsmøde)oplæg til mødet sendt til Henrik Olsen, vi har intet hørt, medlemmer vil gerne vide hvad vi får for kontingentet, hvad gør vi selv? Bruger vi LDF?

Nordvestjysk: Vi har forsikring gennem LDF og sparer ca. 2500 kr.

Limfjorden: 75 % til kørsel, forsikringer mm. 10 % til pjecer mm.?

Skive: Referat 7 måneder efter kongres, det er bare ikke i orden. 1. opdræt er ikke opdateret, sidste opdatering i 2006.

Nordvestjysk: Hvem tegner fuglesagen i Danmark? Er det LDF eller lokalforeningerne?

Skive: Vi er nok heller ikke gode til at opdatere vores egne hjemme-sider.

Limfjorden: Det ser ud som om Fjerkræ arbejder mod en sammen-lægning med Raceduer, hvad med et fælles sekretariat? LDF, fjerkræ og raceduer? Evt. samarbejde om trykkeri af vores forskellige blade?

Alle: Der sker for lidt, for lidt information til vore medlemmer, men hvad skal det være? Hvilke informationer er det vi savner? og hvad gør vi selv?

Henrik Olsen LDF: Havde et indlæg om ny struktur LDF med dias show.

Vi afholder formandsmøde så vi kan se om der er nogle emner til den nye struktur, det er en udfordring at finde folk til de forskellige poster, formand for administrationsudvalget! vi har et emne, medieudvalg, blad og hjemmeside. En gennemgang af poster i den nye struktur.

Rygter fra det nordjyske: Utilfredshed med toppen af LDF, arbejde på egen hånd, melde sig ud?

Frederikshavn F. Papegøjesyge? Slår vi raske fugle ihjel ( formodede smittebærere)fordi vi ikke har nogen indflydelse via LDF overfor myn-dighederne?

Limfjorden: Mange penge går til ”kørsel rundt i landet”

Frederikshavn F. Synes det er godt vi har en formand i LDF som kommer rundt til vores udstillinger, så vi mærker at LDF interesserer sig for hvad der sker ude omkring i landet. 

Næste års møde i det nordjyske bliver 2013 i Skive D. 19. janu-ar - og 2014 går stafetten videre til Jammerbugt

Referat skrevet af John V. Christensen, Frederikshavn fugleforening d. 22/1 2012

Overskrift 1

Referat Nordjysk fællesmøde i Ringkøbing lørdag den 16.01-2010

Fremmødte foreninger :

Frederikshavn, Mariagerfjord, Nord-vestjydsk, Thy&Mors, Aalborg, Ski-ve, Salling & Fjends og Ringkøbing.

Fraværende foreninger :

Brovst, Hjørring, Nordjyllands, Aars

Og Østhimmerlands

Mødet startede med morgenkaffe kl. 09,30 til de 18 deltagere, hvorefter Formanden for Ringkøbing og Omegns Fugleforening Tage Holdensen bød velkommen til de fremmødte foreninger.  Der var derefter en kort præsentationsrunde af deltagerne i fællesmødet.

Næste punkt var en kort opsummering af aktiviteterne i 2009.

Ringkøbing lagde ud. Der havde i årets løb været foredrag med dyrlæge om sygdomme og behandling af disse. 3 voliere ture, heraf en til egne med-lemmer. Der var også 3 medlemmer, der holdt åben volieredag. Fremmødet var 10-45 personer de 3 steder. Årets udstilling havde 210 betalende gæster og cirka 10 t.kr. i overskud. Året sluttede som sædvanligt med julebanko. Medlemstallet er p.t. cirka 70.

”Skæg” fra Nordvestjydsk fortalte at de havde haft foredrag med plan-teskole ejer Bent Pedersen fra Kolding. Foredrag af L.A.P. om græsparakitter. Der var også tur til Flamingo Park i Nees. Flamingoer var der dog ikke nogen af.  Flamingo park er et større haveanlæg, og foreningen sluttede med at grille. Der var også deltagelse i Åben Volieredag – 5 til 60-70 gæster var mødt op. Årets udstilling holdtes på Thyholm med 300 betalende gæster. Foreningen havde også været i Klosterhede Skovdistrikt og på aftentur med Naturbussen. Man så mange rådyr på bussens TV system. Året sluttede med banko spil. Nordvestjydsk har p.t. 60 medlemmer.

Sonne fra Aalborg fortalte, at de havde en del problemer med at få medlem-merne til at deltage i arrangementer. I årets løb var der foredrag, voliere tur til egne medlemmer, sommer og jule-afslutning. P.t. max 50 medlemmer.

Frederikshavn repræsenteret ved Bruno har som alle ved en positiv fremdrift i foreningen og rider på en succesbølge. Man er dog klar over, at der skal tænkes andre tanker for at vedligeholde det høje aktivitets- og opbakningsniveau. Man har bl.a. begyndt at udgive fuglebladet i stærke farver, hvilket vi alle fik at se ved selvsyn. Et flot blad. Årets store opgave var at etablere sig på herregården Knivholt,  hvor foreningen var primus motor i indretning af et loftrum til mødelokale efter opfordring fra lokal naturvejleder. Der var givet en del offentlige støttekroner til dette projekt. Man har også fået eget mødelokale ved samme lejlighed. Årets aktiviteter bød bl.a. på foredrag, mødeaftener, lokale voliere ture, totalt fyldt bus til turen til Fyn med besøg hos lokale fugleholdere og afslutning i Frydenlund Fuglepark, tur til fuglemarked i Zwolle.  En god udstilling. P.t. cirka 100 medlemmer.

Skive, Salling og Fjends repræsen-teret ved 3 mand fortalte om deres ak-tiviteter, der bl.a. bød på tur til PLL Volieren, tur til Grindsted området afsluttende med besøg hos Kurt Strunk i Filskov, foredrag sammen med Thy Mors, voliere tur til Herning. Årets udstilling afholdtes denne gang i samarbejde med Jebjerg plantehandel. Vurderet besøgstal 8-900 stk. Der kunne ikke tages entre, men tombolaen og kataloget var med til at give over-skud.. P.t. har foreningen 50 med-lemmer.  Kontigent 325 kr. pr. år.

Mariager Fjord fortalte, at de havde haft store problemer med at få valgt en bestyrelse i 2009. Efter 1½ var der dog en der gav mht. til at tage formands-posten. Årets aktiviteter bød bl.a. på 3 aftenbesøg med hhv. 20-16 og 14 fremmødte. Søndagsudflugt til Herning afsluttende med grill, tur til Frydenlund blev aflyst, da der kun var 2 tilmeldte, fuglemarked i Marts aflyst i sidste time pga. manglende aftale med dyrlæge. Fuglemarked i November blev dog holdt. Udstillingen bød på kun 80 betalende gæster, 120 burnumre af fugle og man havde også fået lavet et flot udstillingskatalog, der bidrog til overskuddet. I forbindelse med udstillingen prøvede man med at køre et diasshow med reklame for sponsorer. Det var der god succes med.  Året sluttede med julebanko med 38 fremmødte. P.t. har man 60 medlemmer.

Thy/Mors  fortalte om deres aktiviteter. Foredrag med biolog Richard Øster-balle fra Givskud Løvepark. Pris 4 t.kr. som var 100 % sponsoreret af lokalt pengeinstitut, som også havde aftale med Nykøbing Bio om at anvende deres lokaler 1 gang. Det kom for-eningen til gode, som til dette arran-gement solgte 100 billetter a’ 60 kr. Året bød også på fælles tur med Skive til grænsen og afsluttende besøg hos Fuglegården i Sønderborg. 3 lokale voliere ture bl.a. med besøg i det Nordvestjyske. Der var også et fæl-lesmøde med Skive – foredrag med Henning Post. Udstillingen holdes på skift i Thisted og Nykøbing M. Der var 2-300 besøgende til udstillingen og et pænt overskud. Foreningen har en god økonomi og havde derfor i 2009 gratis adgang, kaffe osv. til årets arrange-menter. P.t. har foreningen 60 med-lemmer.

Der blev erfaringsudvekslet foreninger-ne imellem angående annoncering og reklame til fugleudstillingerne. Ringkø-bing lagde ud med at fortælle, at de havde skåret kraftigt ned på avisannon-cering og i stedet indkøbt presenningsbannere, der kan genbruges år efter år. Format 244 x 122 cm. Disse blev opsat ved de 3 indfaldsveje til Ringkøbing  med stor succes. Var dog nødt til at nedtage 1 af 3 stk. efter krav fra vejmyndighederne.  Ringkøbing havde også til denne udstilling anvendt kramkisteannoncer (50  kr. og info på flere internet sider). Frederikshavn havde også minimeret avisannoncer og brugte i stedet handelsstandsforeningens skil-testandere, der stod ved alle ind-faldsveje. De havde haft begrænset suc-ces med at sende pressemeddelelser til lokalaviserne. Nordvestjydsk havde succes med at opsætte store 3 ½ meter høje træskilte med Kakadue logoer på. Også pressemeddelelser anvendtes.  Skive  brugte en del skiltning på lygte-pæle som indtrækker.

Bruno fra Frederikshavn tog efter denne debat ordet for at fortælle om, hvad de gør for nye medlemmer. Ud af 30 nye medlemmer de sidste 3 år har man kun set 10 til foreningens arrangementer. Derfor har man lige udsendt brev til alle nye medlemmer for at indbyde til en aften- kun for nye medlemmer og bestyrelsen.  Ideen er at få en dialog med de ”nye” uden at de skal følge sig ”klemte” af de gamle rotter i faget.  Der bydes også på lidt mad til dette arrangement. Knaldgod ide, som andre foreninger måske kan bruge. Bruno lovede at sende invitationen til de andre 11 foreninger til inspiration.

Bruno fortalte også om deres tanker i forbindelse med indhold og layout af foreningsbladet. Vi skal alle tænke over, hvad det er vores medlemmer ønsker at se/læse i bladet. Husk også stof, der kan interessere nybegyndere kommenterede Nordvestjyske. For at få flere til at skrive artikler til bladet, har man indført kåring af månedens artikel. Årets bedste artikel fra medlemmerne udløser en julekurv til kr. 300, som uddeles til julebanko.

Sidste indspark i denne debatrunde kom fra Nordvestjyske, som pointerede, at medlemmer med få volierer også gerne vil have besøg og vise deres anlæg frem. Det skal vi huske.

Næste punkt bød på debat om regula-tivet for Fugle og Hønsehold, som er udsendt fra ministeriet.  Dette regulativ tolkes meget forskelligt i de enkelte kommuner. Bl.a. Herning har været hårdt ramt. Man snakkede om, hvor vigtigt det var at have orden i eget hus. Ingen grund til at have højlydte fugle, hvis man ikke lige var i kridthuset hos naboen. Den generelle holdning bordet rundt var dog, at tage dette regulativ (ikke en lov) med ophøjet ro og løse evt. problemer når de dukker op.

Før besøget af LDF blev der lige drøftet sager, som vi skulle tage op med LDF.  Hans Kristian fra Mors havde flere u-heldige eksempler med manglende op-datering af foreningshåndbogen trods flere mails og rykkere.  Hjemmesiden er meget langsom at bruge og flere steder er årstal ikke rettet. Sidste års fugletælling er ikke offentliggjort. Hvad skal vi med fugletælling, hvis man ikke informeres om resultatet af denne.

Vedr. købs - og salgsannoncer, så var der ønske om at alle foreninger gik hjem og sørgede for, at disse annoncer fra andre lokalforeninger, nu også kom i de lokale fugleblade. Skæg mente dog, at det måske var de forskellige udgivelsestidspunkter, der kunne være årsagen. Sonne fra Aalborg fortalte at man havde egne problemer med for-kerte mailadresser og langsom ”sagsbehandling” . Man endte med at blive enige om, at få opdateret adresser på de 12 foreninger. Tage fra Ringkøbing vil gerne vedligeholde denne adresseliste, så alle foreninger skal efter mødet sende deres kontaktoplysninger til Tage på adressen t.holdensen@mail.tele.dk

Næste fællesmøde i 2011 lovede Aal-borg af holde. Datoen blev fastlagt til den 22-1-2011. I 2012 bliver mødet i Frederikshavn og i 2013 er Skive vært.

Inden frokosten viste Bruno fra Frederikshavn deres 8-9 min. præsenta-tionsshow vedr. udstilling 2009. Meget nemt at lave via programmet MOVIE MAKER som findes i de fleste Windows udgaver. De 3 mand fra LDF blev også budt indenfor til denne præsentation.

Efter frokosten bød Tage velkommen til Henrik, Benny og Erik fra LDF, som havde taget turen fra Sjælland. Formand Henrik Olsen startede med at undskylde det efter hans mening for dårlige informationsniveau i 2009. Årsagen var bl.a. at han og andre i bestyrelsen havde haft private forhold, som havde indvirkning. Bl.a. alvorlig sygdom i den nærmeste familie. For-manden havde dog personligt besøgt 18 fugleudstillinger i 2009 (flot) og kørt 3300 km i den forbindelse. Indtrykket var generelt flotte udstillinger, men viste også et billede af de udfordringer, som vores hobby står over for. Bl.a. var der ”mangel” på sydamerikanere, afrikanere og tropefugle i burene. Årsagen til dette kunne være flere bl.a. angst for tyveri, men så sandelig også tegn på færre fugle fra Asien, Afrika og Syd-amerika i vores fuglehold. Glædeligt var det at Australske parakitter igen var rigt præsenteret efter en del år i knapt så store antal.

Næste debat emne var den situation som Dansk Fuglehold står i. Forsam-lingen brugte en del tid på at drøfte økonomi, hvad kan vi/de gøre for at få flere til at læse bladet, indhold, format, trykning, konkurrence fra elektroniske medier, kiosksalg og samarbejde med de andre nordiske lande. LDF fik en del nye input med hjem, som kunne bruges på Workshoppen til kongressen i marts, hvor emnet skal drøftes.

Benny Lykkegård fra LDF tog derefter ordet for at fortælle om de nye tanker vedr. LDF hjemmesiden. Også et emne til debat på kongressen. Man har tanker om et facelift af siden for at gøre den mere aktiv og levende. Siden skal indeholde alt vedr. vores hobby. Bl.a. bog-salg, ringsalg, betalingsmodul, booking af dommere osv. Siden kunne også være paraplyhjemmeside for alle foreningers hjemmesider eksempelvis skal der måske også kunne hentes skabeloner ned til lokale  foreningsblade.  Hans Kristian fra Skive mente dog, at man ikke skulle tage munden for fuld. Hvad med at få det til at virke, som vi allerede har, inden man starter nyt op.

Sonne fra Aalborg havde nogle dårlige oplevelser med administrationsudval-get. Havde bl.a. fået betalingsrykker på trods af, at han 3 gange havde rykket for betalingsoplysninger. Undrede sig også over, at Aalborgs medlemskab endnu ikke var registreret på hjem-mesiden.

Efter disse erfaringsudvekslinger med LDF repræsentanterne overtog Henrik Olsen igen ordet og evaluerede 2009 kongressen. Kom derefter med informationer om 2010 kongressen, som igen holdes på Severin Kursuscenter i Middelfart.

Tage fra Ringkøbing takkede de 3 herrer fra Sjælland for at de ville tage den lange tur og spurgte til om der var noget under eventuelt. Det var der ikke. Så var dagsordenen klaret lidt før tid og vi sluttede af med kaffe. 

Tak til personalet i køkkenet for rigtig god, hjemmelavet mad hele dagen.

Referent : Niels Henrik Trankjær

OoO

Fællesmøde 2008

Nordjysk fællesmøde

 

Lørdag den 17. Januar 2009

Trolhytten, Trollhättanvej, 9800 Hjørring.

 

 

Pkt. 1.

Morgenkaffe

 

Pkt. 2.

Valg af dirigent

Jan Larsen, Fugleforeningen for Hjørring og Omegn blev valgt

 

Pkt. 3. Præsentation af deltagerne

Deltagende foreninger:

 

Brovst og Omegns Fugleforening                                      2 deltagere

Frederikshavn Fugleforening                       1 -

Nordjyllands Fugleforening                         1 -

Nordvestjysk Fugleforening                        3 -

Thy Mors Fugleforening                                                   1 -

Aalborg Fugleforening                                                      2 -

Ringkøbing Fugleforening                                                 2 -

Mariagerfjord Fugleforening                       2 -

Fugleforeningen for Hjørring og Omegn                            4 -

Fugleforeningen for Skive, Salling og Fjends                     1 -

 

Afbud:

 

Østhimmerland Fugleforening

Års Fugleforening

 

Pkt. 4.

LDF kongres, og andet der ønskes debatteret med Henrik Olsen, Benny Lykkegaard og Erik Olsen.

 

Der var bred enighed om at det er en god ide at tilslutte sig den kollektive forsikring, da

præmien er indeholdt i kontingentet.

         

Spørgsmål: Hvorfor er der ikke flere der er medlemmer af en fugleforening?

 

Internethandel bærer nok en del af skylden.

Kan vi finde noget tiltag for at forbedre?

Vi er oppe imod mange tilbud såsom Tv-Pc-Sport-Kærester m.v. som i de fleste tilfælde vægtes højere.

 

Aalborg Fugleforening foreslår at vi samarbejder om at lave et stort nordjysk fuglemarked centralt i Nordjylland, i stedet for mange små, som ofte bliver alt for små til at tiltrække et bredt publikum.

Markedet skal etableres af en udenforstående person f.eks. en forretningsmand.

 

Opfordring til at bakke op om Køb og Salg i vore medlemsblade.

 

Flere fælles tiltag i årets løb som eks. vis skovture, grill komsammen m.v. for at styrke sammenholdet.

 

Bruno om Frederikshavns tiltag for at skaffe flere medlemmer:

Kig i gul og gratis og find nogle der handler fugle i området.

Send et brev til dem og forklar om vores gode motiver inden en udstilling, og medsend en fribillet.

 

Hans Chr. Mors:

Gratis kaffe til medlemsmøderne.

 

Gennemsnitsalderen i foreningerne bekymrer, hvem skal tage over engang?

 

Pkt. 5.

Aktiviteter i de Nordjyske Fugleforeninger.

Aktiviteterne i foreningerne er lidt af det samme der går igen som:  

Busture til attraktive steder, evt. vejlerne

Vinterbowling.

Voliereture, både udenbys og i området.

Foredrag.

Sommerudflugt.

Åben volieredag.

Kammeratskabsaftener om fugle.

Udstillinger.

 

Kontingenter ligger mellem kr. 300.- og kr. 390.-, og medlemstallet varierer mellem 33 og 115.

 

 

Udstillinger:

 

De fleste udstillinger holdes hos lokale Bilhandlere, Plantecentre, og skoler, hvor lejen er begrænset, og enkelte i Haller med kommunalt tilskud.

 

Udstillingerne er meget forskellige hvad angår overskud. Det er tydeligt at der, hvor medlemmerne er meget flittige med tegning af annoncer og forespørgsler hos de handlende vedr. præmier til tombolaerne, giver det største overskud.

 

Besøgstallene varierer meget fra ca. 300 til 800 besøgende. Enkelte steder var der fri entre.

 

Pkt. 6.

Frokost.

 

Pkt. 7.

Henrik Olsen, Benny Lykkegaard og Erik Olsen fra LDF, vil fortælle om bestyrelsens arbejde.

 

På skift fortalte de om deres formål med at møde op til dette møde.

De ville gerne ud for at præsentere sig selv, og fortælle om hvad de arbejder med.

Det var deres ønske at gøre sig selv mere synlige, for at vise at arbejdet foregår i åbenhed.

De havde håb om at det lykkedes at få lagt fugletællingen på internettet for at gøre det nemmere for fugleholderne.

Til slut var der en dialog mellem deltagerne og de 3 fra bestyrelsen, hvor mange problemer blev drøftet.

Bestyrelsen opfordrede til at møde op til LDF,s-kongres den 4.-5. april 2009.

Her er der oprettet forskellige debat forum. Hvor der bl.a. diskuteres om burstørelser, håndopmadning, flyveseler, stækning og fodlænker.

 

Pkt. 8.

Næste års fællesmøde, Ringkøbing.

Den 16. januar 2010

 

Pkt. 9.

Eventuelt

Her blev der snakket om priser på trykning af fuglebladene.

 

Pkt. 10 – 11

Afslutning og eftermiddagskaffe

Fællesmøde 07

Referat Nordjysk samar-bejdsmøde d. 20/1-2007 .

Følgende foreninger var repræsen-teret: Frederikshavn, Skive-Salling og Fjends, Aalborg, Østhimmerland, Hobro, Thy Mors, Brovst, Ringkø-bing, og Nordvestjysk fugleforening.

Hjørring og Aars fugleforening var forhindret i at deltage.

Velkomst.

Bjarne Andersen,  Hobro Fugleforening bød velkommen til de fremmødte.

Dirigent: Jørgen Østergaard.

Præsentation af deltagere.

 

Orientering fra foreningerne

Hobro : Lidt flere medlemmer, nyt blad i farver, det går godt, måtte aflyse udstillingen.

 

Frederikshavn : Stabilt og positivt, flere nye medlemmer, 40 års jubilæum med god opbakning, 55 til ud-flugt, god udstilling med flere besøgende.

Skive, Salling og Fjends : Stabilt medlemstal, god tilslutning til møder og  udflugter. Udstillingen lidt for få besøgende. Ekstra ordinær generalforsamling mangler 2 mand.

Aalborg : Lidt underdrejet, sommerudflugt kun 17 tilmeldte, tilbagegang i medlemstal, faldende kvalitet i blad, betaler 8000 kr. i husleje og har problemer med at få tingene til at hænge sammen..

Østhimmerland: Ingen udstilling . Samarbejde med Aalborg. Flere møder ud af huset, foredrag med Peter Olsen med 53 fremmødte. Stabilt medlemstal.

Thy og Mors: Genvalg til bestyrelsen, svag tilbage gang i medlems antal. Samarbejder med Skive. Foreningen kører stabilt med forskellige arr. bla. Bøf og Bowling. Udflugten måtte aflyses, men til gengæld den flotteste udstilling i mange år.

Ringkøbing : Lidt færre til udstillingen, men til gengæld lagde de lidt flere penge i kassen. For dårlig tilslutning til medlems møderne. Kører stabilt.

Brovst : Stabilt medlems antal. Udendørs arr. med god tilslutning, inden-dørs ingen (2-3). Udstillingen aflyst i både 05 og 06 og mangler derfor de penge som udstillingerne plejer at give, men har fået en aftale om udlån af standplader som foreningen ejer. Det skulle gerne give lidt penge til foreningen.

Nordvestjydsk : Lidt færre medlemmer. 10 mdl. møder om året. Udstil-ling 06 aflyst. Udflugt, grænsetur til Aviafauna og Kurt Strunk. Udflugt i private biler, kun 6 fremmødte. Formands skifte midt på året 2006.

Indkomne forslag.

Thy Mors Fugleforening. Nordjysk samarbejde er udelukkende for foreninger tilsluttet LDF.

Både for og imod. Økonomien vil være medbestemmende i om man kan være med i LDF.

Forslaget blev forkastet, men afstemningen er kun retningsvisende da der ikke er vedtægter i det Nordjyske samarbejde.

Thy Mors Fugleforening.   Annoncerer vi i vore medlemsblade, for foreninger der ikke er tilsluttet LDF.       
Megen snak frem og tilbage, folk vil til marked. Det er op til hver forening om man vil reklamere for fuglemarkederne.

Hobro Fugleforening . Fælles tur til Walsrode. Eventuelt en anden ud-flugt sydpå?           

Frederikshavn laver en tur til Walsrode d. 12 – 13 maj. (Se andet steds i bladet).

Hobro Fugleforening. Veterinære problemer i forbindelse med udstilling og marked med vagtler og tropeduer.  
Hobro synes der er en kedelig tendens til ikke at have duer og vagtler med på udstillingerne. Bjarne Andersen laver et indlæg til bladene

Hobro Fugleforening. Udbygning af det Nordjyske samarbejde.

Hobro : Har flere lyst til at udbyde arr.

Østhimmerland: Måske et foredrag med Richard Østerballe.

Nordvestjysk: Udbygning af blad samarbejde.

Ny redaktør E-mail liste.

Kongres i Landsorganisationen

LDF kongres i 2007 er d. 17 – 18 marts. Ikke sikkert at alle deltager

Evt.

Der blev snakket om flere ting bla. Udstilling ved bilforhandlere, gratis lokaler, tilskud til husleje. LDF har fået 265.000 kr. til at lave pjecer om fuglehold. Pengene er øremærkede til dette formål.

Næste møde er d. 19. januar 2008 hvor Thy Mors er værter.                Bjarne takkede alle for et positivt møde samt god ro og orden.                                                                                                                                                                                                       

o0o